Hippiedyrlægens guide til aflivning

Vi ved det godt inderst inde. Det, der i dag er en højt elsket ven og træningspartner, kan i morgen være 500 kg uden sko, som skal afhentes af DAKA så hurtigt som muligt. Vi bruger enorme mængder tid, penge og følelser på vores heste, og de er stor del af vores liv. Men de giver ligeså meget tilbage igen og har krav på omsorg og korrekt behandling – også når de skal herfra.
Dette indlæg er skrevet som hjælp til dig, som skal tage stilling til spørgsmålet: ”Skal min hest aflives?”
Det kan forhåbentlig også være en hjælp til dig, som måske lige har fået aflivet en hest akut og vil komme dig over chokket.

Hvorfor?
Hvorfor skal vi overhovedet aflive heste? Hvorfor ikke bare lade dem dø af sig selv? At aflive er en mulighed, vi har med dyrene, men ikke med os selv. Brugt rigtigt og med kærlighed er aflivning en fantastisk mulighed for at afkorte smerte og lidelse. Brugt forkert, ja, så er vi bødler, hverken mere eller mindre.

Men hvad kan der så være af grunde til at aflive hesten? Meget firkantet stillet op er der efter min mening tre grunde til at hjælpe hesten herfra.

1. Hesten er akut syg, og behandling er udsigtsløs, for dyr eller begge dele
2. Hesten er gammel og mæt af dage eller er kronisk syg og har dårlig livskvalitet
3. Hesten er uanvendelig som ridehest.
De tre muligheder lapper over hinanden, og der er overvejelser, der går igen i alle tre grupper.

Den akut syge hest
Du kommer ud for at ride, men du finder en hest, der har siddet fast i hegnet eller er badet i sved og med voldsomme koliksmerter. Den tilkaldte dyrlæge tilråder operation som eneste mulige behandling, men udfaldet er tvivlsomt. Der en god chance for, at du ender med en stor regning OG en hest, der er død efter mange smerter. Hesten lider, og du skal tage en beslutning NU.

Spørgsmål, du kan stille dig selv – og dyrlægen
• Forsikring? Er hesten forsikret – og hvordan? Sygeforsikring, liv eller uanvendelighed? Her skal du være opmærksom på, at hvis hesten er livsforsikret, kan det være et krav, at hesten gennemgår ALT, hvad der er muligt for at redde livet, før forsikringssummen bliver udbetalt. Og her kan regningen for operation og hospitalsindlæggelse godt overstige forsikringssummen. Så selv om du måske afliver en hest på stedet og dermed giver afkald på forsikringssummen, kan det godt i sidste ende være den billigste løsning.

• Har jeg råd? Et oplagt spørgsmål. Det nytter ikke ret meget, at børnene må sulte, fordi hesten skal opereres. Men spørg også dig selv om:

• Kan jeg klare det? Kan jeg håndtere bekymringerne og de følelsesmæssige rutscheture, der vil komme, når en hest skal indlægges, opereres, genoptrænes – og måske får komplikationer?

• De fleste spørger dyrlægen om diagnose, pris og prognose, og det skal du selvfølgelig også gøre, men de færreste tænker på, hvad der sker bagefter. Vi har det med at betragte en operation som noget på linje med at åbne og lukke en lynslås, og gid det var så nemt! Efter en kolikoperation går der fx op til 6 mdr., før bugvæggen er vokset så godt sammen, at man kan ride en time. Og vejen dertil kan være brolagt med flere kolikanfald, også når hesten er kommet hjem, og stingene er taget.

• Hvordan vil det være for hesten? Kan min hest klare det? Er det rimeligt at byde hesten smerter, transport og adskillelse af grunde, som den måske forstår eller måske slet ikke forstår? Her er du som ejer autoriten, men det kan hjælpe meget at sige argumenterne og overvejelserne højt over for en god ven eller dyrlægen.

Og bagefter – uanset udfaldet: Anerkend, at du har været ude for noget voldsomt. Livet byder på voldsomme oplevelser for os alle, og den hurtigste vej ud er igennem. At anerkende sine følelser, tale om dem og finde afløb for dem, er helt klart den sundeste måde at håndtere dem på.

Den gamle eller kronisk syge hest
Jeg aflivede en gang en ældre rideskolehoppe, som havde skrantet og ikke rigtigt været sig selv et halvt års tid. Hun var blevet undersøgt, og der var taget blodprøver, men ingen havde rigtig fundet noget. For ejeren af rideskolen var det tydeligt, at hesten var træt og mæt af dage, så hun bestilte en aflivning.
Med en af de trofaste ponymødre ved sin side skridtede hesten gennem en lille jordfold med kurs det sted, hvor jeg stod. Halvvejs gennem jordfolden, stoppede hun op og lagde sig ned og rullede sig en sidste gang. Så rejste hun sig op og gik roligt over til mig. Det er nok en af de mest afklarede heste, jeg har mødt, og selve aflivningen var en af de virkeligt hurtige og rolige.
Det virker på overfladen nemt, men inden det kom så langt, var der mange overvejelser.

Hvis det er her, du står, kan du prøve at stille dig selv og hesten disse spørgsmål:
• Virker hesten glad? Har den livskvalitet?
• Mange gamle heste siger farvel om efteråret. Virker det rimeligt, at hesten skal igennem en vinter til?
• Er den tynd?
• Har den smerter?
• For hvis skyld er den i live endnu?
• Hvad, synes du, er rimeligt?
• Hvad kan du holde til?
• Hvis nu du er bortrejst, og der kommer en akut krise, hvem kan og skal så tage beslutningen for dig?

Når dyr (og mennesker) bliver gamle og kronisk syge, går det kun nedad bakke, men aldrig i en snorlige streg. Desværre. Gode dage afløser dårlige dage, og bedst som man troede, at nu var det nu, så blomstrer hesten op igen og får nogle gode dage og uger.
Imellem helt rask hest og en hest, der skal aflives i henhold til dyreværnsloven, er der en kæmpe gråzone af hvis’er, men’er og måske’er. For den gamle eller kronisk syge hest spiller omstændighederne og ånden i hesteholdet en stor rolle for, hvornår hesten skal herfra. Din dyrlæge vil helt sikkert gerne vejlede dig. Jeg kender i hvert fald ikke nogen kolleger, som ikke ser det som en del af jobbeskrivelse.
Jeg har hørt mange fortælle, at de kunne fornemme, at nu var det nu. Hvis du er en af dem, der kan lytte, så overvej at tage det du hører alvorligt.
Dem, der laver telepati med dyr, siger generelt to ting: Den ene er, at død er noget naturligt for dyr, især hvis man forklarer det. Den anden er, at sygdom og alderdom er naturlige og ikke farligt. Deraf følger, at aflivningen mange gange er mest for vores skyld, fordi vi ikke magter smerten. Og den kan man så tygge lidt på…

Den uanvendelige
Den uanvendelige hest er den hest, der ikke kan anvendes til ridebrug, eller i hvert fald ikke det brug, som den er købt og forsikret til. Der er lavet undersøgelser såsom halthedsundersøgelse, røntgen og scanning, og resultatet er en diagnose, som ikke er forenelig med et liv som ridehest. Hesten kan måske godt ride skovture eller bruges til jordarbejde, den fungerer bare ikke, når der stilles bestemte krav til den. Der er ofte et forsikringsselskab ind over også.

Det er en meget svær beslutning, for egentlig fungerer hesten jo fint, bare ikke når den skal gøre bestemte ting. Jeg har mødt flere, som selv mange år efter er kede af at have sagt farvel til en uanvendelig hest. Og hvis det kunne være dig, så vil jeg opfordre dig til at stille dig selv disse spørgsmål:
• Kan jeg stadig have glæde af hesten?
• Hvorfor har jeg (denne) hest?
• Er det sådan, at jeg SKAL ride på denne disciplin på dette niveau for at holde hest? Kunne denne ulykke rumme en udviklingsmulighed?
• Kan jeg finde et hjem til den, hvor dens handicap blev respekteret?
• Er der alternative muligheder for behandling? Nogle dyrlæger ved mere om alternativ medicin and andre, og sådan skal det være. En del af de alternative dyrlæger er organiseret i FIVM.dk og vejleder gerne.
• Mange lidelser kræver TID, før der er ordentlig bedring. Har hesten fået tid nok?

Det er et følsomt emne, og mange vil have en mening om, hvad din hest skal. Gør dig selv den tjeneste at vælge nogle få, du virkelig sparrer med, og sig så høfligt tak for rådet til resten.
Ikke alle har ressourser til at have en foldbums gående, og ikke alle heste skal holdes i live for enhver pris. Til gengæld mener jeg, at vi skylder os selv at tage den beslutning, vi bedst kan leve med – både for vores og hestens skyld.

Hvordan skal hesten aflives?
Hvilken metode er den mest humane? Sandheden er, at jeg ved det ikke. Jeg har set mange heste dø og spurgt mig selv om det mange gange, men uden at blive klogere. Måske finder vi svaret en dag?
Udover spørgsmålet om, hvordan aflivningen skal foregå, er der også nogle helt lavpraktiske overvejelser:
Aflivningen skal foregå et roligt sted i nærheden af vej, så der kan køre en lastbil op og hente den døde hest. DAKA, som afhenter døde heste, vejleder gerne og har telefonnr 7674 5111.
Du skal også bruge en presenning til at dække hesten med bagefter. En hjælper og måske to. En til at tage sig af dig og en til at tage sig af hesten. Hvis et barn skal overvære aflivningen, er det bedst, at der er en ekstra person til at tage sig af barnet og kun barnet.
Tænk også på sikkerheden. Det er ikke altid, at hesten falder lige, hvor man havde tænkt sig. Især hvis hesten bliver skudt, fordi bevægelserne er så voldsomme og ukontrollerede.

Basalt set har du tre valgmuligheder; skal din hest skydes, sprøjtes eller skydes og sendes til ZOO?
Uanset metoden, får hesten en beroligende sprøjte først. Når den beroligende sprøjte virker, og alle er klar, sker selve aflivningen. Den foregår ved hjælp af boltpistol, aflivningsvæske eller en kombination af begge dele.

1. Skydes: At skyde hesten og straks efter give den aflivningsvæske i blodet er uden sammenligning den hurtigste aflivningsform, men den er også voldsom. Hesten skydes med en boltpistol i panden, og man giver den lige efter en sprøjte aflivningsvæske i pulsåren i halsen. Når skuddet falder, trækker hesten benene sammen under sig og klapper sammen og ligger og laver voldsomme bevægelser med benene i kort tid. Aflivningsvæsken kommer hurtigt rundt, fordi hjertet arbejder hårdt i sekunderne efter skuddet. Hesten skal afhentes af DAKA.

2. Sprøjtes. Hesten skal have mindst tre store 60 ml sprøjter i blodåren i halsen, og det skal gå stærkt. Hvis hesten når at falde, inden sprøjte nr. tre er givet, får den sidste sprøjte, mens den ligger på jorden. Nogle gange skal der flere sprøjter til. Dette er en roligere måde at aflive på, men den tager også lidt længere tid. Og bare et eller to minutter kan føles som timer, men det er det ikke. Hesten skal afhentes af DAKA.

3. Skydes, afblødes og kastes for løverne. Her skydes hesten med boltpistol, men i stedet for at sprøjte den med aflivningsvæske, skærer man halspulsårene over, og lader den forbløde. Man bruger ikke aflivningsvæske her, fordi dyrene, der spiser hesten, i så fald kan sove i flere dage. Når man skal have sin hest til ZOO, skal det aftales først.

Hesten bliver erklæret død, når der hverken er vejrtrækninger eller hjerteslag. De sidste vejrtrækninger kan godt være voldsomme. Og der kan gå langt i mellem. Hesten ligger også nogle gange og blinker. Trækninger i huden, nogle minutter efter hjertet er stoppet, forekommer nogle gange.
Jeg har ladet mig fortælle, at det sidste, der stopper er kraniosakralpulsen, bevægelsen i den væske, hjernen ligger i. Måske er det forklaringen på, at der, efter hjertet er stoppet, er et kort tidsrum, hvor hesten ikke virker helt død.
Det kan føles, som om det går hurtigt, og som om det tager timer. Uret siger omkring 15 minutter. Der er for mig en tendens til, at det går hurtigt og nemt, hvis alle parter er afklarede. Men det kan også være, at min hjerne snyder mig her.

Bagefter
Uanset hvad – tillad dig selv at være ked af det, og tal og tud, når du har brug for det. Det er den sundeste måde at komme videre på.
Tænk også på, at foldkammeraterne kan sørge lige så meget som du, og det kan være startskuddet til sygdom.
Homøopatisk hjælp: Remediet Ignatia i potensen 30 C eller 200 C kan være en hjælp i sorgen, både til mennesker og dyr.
Kun du ved, hvilken betydning din hest har haft. Og har hesten betydet meget, var det en heldig hest, for hvem vil ikke gerne sætte sig et aftryk på jorden?
Jeg håber, du kunne bruge noget af det og ønsker dig rigtig meget held og lykke med din hest.
KH Katrine